top of page

Ny gæsteguide: Hele Gudhjem samlet på din telefon

3. okt.
2 min læsning

Hvornår er der morgenmad? Hvor ligger mit værelse? Og hvor skal vi spise i aften?

Det er de spørgsmål, vi oftest får i receptionen – og nu har vi samlet svarene ét sted. Snart får alle gæster på Klippen Hotel adgang til vores nye digitale gæsteguide, som virker direkte på telefonen. Der er intet at downloade og ingen login.

Klippen Hotels nye gæsteguide på mobilen med kort over Gudhjem, åbningstider og spisesteder

Sådan får du guiden

Når dit værelse er klar, får du en SMS med et personligt link. Linket åbner guiden for netop dit hotel og dit værelse – uanset om du bor på Grevens Dal, Therns eller Skt. Jørgens Gaard.

Det finder du i gæsteguiden

Mit ophold – det vigtigste lige nu

Se med det samme, om der er åbent til morgenmad, i receptionen hos Førder, på Café Plateau og i Jylkat. Guiden viser "Åben nu" eller hvornår der åbner, så du ikke går forgæves.

Find dit værelse

Skriv dit værelsesnummer, og få en kort vejvisning til den rigtige indgang. Særligt på Grevens Dal, hvor bygningerne ligger spredt på klippen, sparer det et par ekstra trapper.

Kort over Gudhjem

Et rigtigt kort over byen med alle de steder, vi selv anbefaler – spisesteder, is og søde sager, kultur, badesteder og dagligvarer. Tryk på et sted, og få vejvisning fra dit hotel.

Mad og drikke

Vores egne steder står øverst: Café Plateau til morgenmad, brunch og aftensmad, og Jylkat til en drink i gården. Derefter følger vores personlige udvalg af byens bedste spisesteder – med åbningstider, så du kan se, hvad der har åbent i dag.

Oplev Gudhjem

Leje af cykel, løbe- og gåture rundt om Gudhjem og ud langs kyststien – og idéer til ture lidt længere væk.

Meld fejl eller mangler

Mangler du et ekstra håndklæde, eller virker noget ikke? Skriv det direkte i guiden, så går beskeden til vores telefon.

Mere tid til ferien

Vi elsker at snakke med vores gæster i receptionen – og det gør vi stadig. Gæsteguiden er bare et ekstra sted at finde svarene, også når receptionen har lukket, eller når du står på trappen med kufferten og vil finde den rigtige dør.

Vi glæder os til at tage imod dig i Gudhjem.

Venlig hilsen Team Klippen

 
 
 

Kommentarer


Udvalgte blogindlæg
Seneste blogindlæg
Arkiv
Sorter efter tags
Følg os
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page